Profil

Pædagogiske principper

Værdier for

Sankt Helene Skole

Præcis lige som kilden der sprang, hvor fiskerne tabte Helene, er vores værdier også udsprunget fra det arbejde, som elever, forældre, lærere og ledelse har arbejdet sammen om gennem det sidste år.

Ud af det er kommet det materiale, som værdiudvalget, der har bestået af elever, forældre, lærer og ledelse, har arbejdet med for at skabe hele værdigrundlaget, hvorpå Sankt Helene Skole skal bygges.

Der er valgt 5 værdier:

TRIVSEL – RESPEKT - SAMARBEJDE - INVOLVERING – UDVIKLING.

Det er vigtigt for udvalget, at disse ord ikke bare er ord på et stykke papir, men er ord vi lever og arbejder efter, når vi færdes på Sankt Helene Skole, det være sig elever, forældre, personale og ledelse.

Derfor har vi i udvalget arbejdet med værdierne for at give dem liv og mening, så vi kan efterleve dem i vores hverdag. Nedenfor har vi skrevet det materiale sammen, så det er blevet et sammenhængende materiale. Værdierne er fremhævet, når vi skifter værdi, så det er nemmere, at se hvilken værdi der bliver beskrevet

VÆRDIGRUNDLAGET

På Sankt Helene Skole er det vigtigt at alle er i trivsel. Derfor vil vi skabe et miljø, hvor det er trygt at færdes, og hvor det er i orden at lave fejl. Vi vil være med til, at alle med tilknytning til skolen bliver inddraget i skolens dagligdag, at de bliver lyttet til og anerkendt, for hvem de er, samt hvad de gør og siger. Inddragelse skaber ansvarsfølelse, hvilket er med til at give det overskud og den glæde, der skal til for at hjælpe andre. For at trives er det vigtigt, at man møder en skolekultur, hvor alle føler nærvær i et respektfuldt miljø.

Vi ved, at en venlig anerkendende tone giver gensidig respekt. Derfor har vi i mødet med hinanden fokus på en positiv kommunikation. På Sankt Helene Skole arbejder vi alle for, at den enkelte bliver set og føler sig anerkendt. For at vise respekt for hinanden og skolen, er vi konsekvente i vores handlinger med en anerkendende tilgang.

For at behandle alle lige, må man behandle alle forskelligt.

For at få tingene til at fungere er det vigtigt, at vi samarbejder. Hvis vi løfter i flok, bliver arbejdet meget nemmere for den enkelte. I et miljø, hvor det er naturligt at bede hinanden om hjælp, skabes der også glæde ved at have udført noget i fællesskab. På Sankt Helene Skole har vi en klar forventning om, at vi alle løfter i flok og har fælles fodslag. For at få et godt samarbejde op at stå, er det nødvendigt med en god og åben dialog, hvor vi taler pænt til og om hinanden. I et ligeværdigt fællesskab er vi med til at sikre, at vi udnytter vores kompetencer på tværs af alder og faggrupper, og sikrer at alle bliver set og hørt samt inkluderet i fællesskabet.

På Sankt Helene Skole forventer vi, at man involverer sig og bliver involveret. Man skal ses, høres, blive forstået og huskes. Derfor er det vigtigt at skabe et involverende miljø, hvor der er plads til at samarbejde og vidensdele i et forpligtende fællesskab. På vores skole ønsker vi at skabe en undervisningsform, hvor eleverne bliver involveret med en undersøgende og eksperimenterende tilgang til indlæringsprocesserne.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at der altid sker udvikling. For at skabe udvikling er det vigtigt, at der er tid og rum til refleksion, der igen i samarbejde med andre medfører udvikling. Refleksion er kimen til at kunne navigere og dermed at kunne udvikle nye ideer og viden. For at skabe udvikling er det vigtigt, at vi udviser åbenhed, ved at vi alle tør sige vores meninger og bliver respekteret for det, samtidig med at vi er åbne overfor andres holdninger. Vi ønsker at dele og udvikle viden og færdigheder i fællesskab.

På Sankt Helene Skole ønsker vi, at disse værdier ligesom kilden vil blive ved med at strømme, så vi i fællesskab skaber en skole, hvor vi alle føler at :

VI ER I TRIVSEL, HAR RESKEKT FOR HINANDEN OG SIKRER ET GODT SAMARBEJDE, HVOR ALLE HAR MULIGHED FOR INVOLVERING OG UDVIKLING.

SANKT HELENE SKOLE - KILDEN TIL VIDEN

 
Skolebestyrelsen principper for undervisningen kan læses her:
 
 
 
Derudover er der udarbejdet en anti-mobbehandleplan:
 

Antimobbeplan for Sankt Helene Skole.
Hvad er mobning ?
Definition af mobning :
en gentagende, systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en person i en social sammenhæng, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.
Konflikt :
foregår mellem to parter, der er nogenlunde lige stærke fysisk som psykisk.
Drilleri :
er ofte spontan og tilfældig. Det er at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt.
Det er vigtigt at være opmærksom på at det altid er en subjektiv vurdering, derfor skal de voksne
tage der alvorligt når et barn gør opmærksom på at det bliver drillet.
Målsætning :
På SHS lægges der stor vægt på at skabe et udbytterigt og trygt indlæringsmiljø, hvor trivsel og det sociale liv har høj prioritet. SHS accepterer ikke mobning, og der arbejdes aktivt på at skabe et klima, der forebygger mobning.
Mål :
Skolens elever kender forskel på drilleri, konflikt og mobning.
Alle personalegrupper arbejder aktivt  på at opfylde målsætningen.
Skolen vil til stadighed arbejde på at igangsætte trivselsfremmende aktiviteter og afdække omfanget af mistrivsel og evt. mobning.

Forebyggende tiltag :
Min. 1 ugentlig trivselstime. Evt. kan en AKT lærer deltage.
Mulighed for at benytte klassetrivsel.dk
4 årlige emner bearbejdes i trivselstimerne
Trivselsundersøgelse hvert 2. år for at klarlægge elevernes trivsel og afdække evt. mobning.
1 årlig elevsamtale. ( Fra 1.-5. klasse i samarbejde med FO )
Tæt samarbejde mellem skole og FO.
Legepatrulje i frikvartererne.
Ved mindst et af de årlige forældremøder diskuteres klassens trivsel.
Skolen opfordrer forældrene til at lave lege eller spisegrupper for børnene. 
Skolen opfordrer til at man inviterer hele pigegruppen/drengegruppen eller hele klassen til fødselsdag.
 
 
 

Idekatalog til trivselsfremmende aktiviteter :
           ( Er du med mod mobning ? - 42 veje til bedre trivsel )
Den varme stol  ( 0. - 6. klasse )
Ugens stjerne ( 0.- 4. klasse )
Taktil rygmassage
Trin for trin ( 0.-3. klasse )
Trivselsdag
Anerkendelsesrunden ( 7.-9. klasse )
Frikvartersvenner

Behandlende tiltag :
 (I tilfælde af mobning )
Klasselæreren kontakter ledelsen som eventuelt involverer AKT læreren. Parterne gennemgår handlemuligheder og strategi aftales.
De involverede forældre kontaktes mundtligt af klasselæreren, der orienterer om problemet og den vedtagne strategi. Parterne orienteres løbende.
AKT holder en grundig samtale med det barn, som er blevet mobbet, samt barnet der har mobbet.
Samtale med de børn som har mobbet. Her tilkendegives med tydelighed at mobning er en uacceptabel adfærd.
AKT deltager i klassens tid
Forældremøde med deltagelse af AKT
Ophører mobningen ikke aftales ny strategi sammen med ledelsen.
Har dette ingen effekt træffer ledelsen en konsekvens.
 
 
 
 
 

 

 

 

De enkelte fag

BILLEDKUNST

Der undervises i billedkunst på 1. - 6. klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Billedfremstilling, Billedkundskab og Visuel kommunikation.

I billedkunst skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed gennem fagets klassetrin både i faget billedkunst, og når billedkunst indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

·         fremstille billeder og arbejde med billedsproget som en del af deres personlige udvikling

·         opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde

·         anvende kunst og visuelle kulturformer i forskellige kontekster

·         udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk

Fælles Mål

DANSK

 Dansk er obligatorisk i hele skoleforløbet. Faget kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve/ 10.-klasseprøven. Formålet med undervisningen er at eleverne udvikler en personlig og kulturel identitet der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.
Sproget og litteraturen er fagets kerne, men også andre udtryksformer indgår. Centrale begreber i faget er udtryks- og læselyst, indlevelse og indsigt.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Det talte sprog (lytte og tale)
Det skrevne sprog (læse og skrive)
Sprog, litteratur og kommunikation.
Dansk er et dannelsesfag hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed genne hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående forløb og problemstillinger.

Fælles Mål / Fælles Mål for Dansk som andet sprog

ENGELSK

At lære (sig) engelsk er et livsprojekt og viden om og erfaringer med, hvordan man tilegner sig sprog, er en central del af skolens engelskundervisning.

Det er undervisningens mål at

  • at eleverne gennem undervisningen motiveres til livet igennem at beskæftige sig med sprog og kultur, mhp. at forøge den sproglige kompetence og få stadig større indsigt
  • og at eleverne gennem undervisningen får indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

 Fælles Mål 2004 /  Fælles Mål 2005 / Engelsk fra 3. klasse

FRANSK

Fransk giver adgang til de videregående uddannelser på lige fod med tysk.

Fransk tilbydes i folkeskolen som

  • tilbudsfag - prøveforberedende - fra 7. til 9./10. klassetrin med normalt 3-4-4-4 ugentlige lektioner
  • valgfag - prøveforberedende - fra 8.til 9./10. klassetrin med normalt 4-4-4 ugentlige lektioner
  • hverdagsfransk - ikke prøveforberedende - på 8. 9. eller 10. klassetrin med 2 ugentlige lektioner.

Fransk giver i princippet adgang til de videregående uddannelser på lige fod med tysk, men der kan være tale om regionale forskelle.

 Fælles Mål

FYSIK/KEMI

Fysik/kemi er et obligatorisk fag i 7.til 9.klasse og et tilbudsfag i 10.klasse, og kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve. 
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold, og udvikler kompetencer til at undersøge og forstå problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. 
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en  del af vor kultur og vort verdensbillede.

Fælles Mål

FÆRDSELSLÆRE

Formålet med undervisningen i færdselslære er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre.

Undervisningen varetages af klasselæreren i samarbejde med en færdselskontaktlærer, og den foregår i en vekselvirkning mellem praktiske øvelser, iagttagelser og aktiviteter i og uden for skolen.

Undervisningen begynder allerede i børnehaveklassen og fortsætter hele skoleforløbet igennem. I 6. klasse afholdes cyklistprøve.

HJEMKUNDSKAB

Hjemkundskab er obligatorisk undervisning på et eller flere klassetrin indenfor 4.-7.klassetrin. Valgfagsundervisning på 8.-10.klassetrin kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. Hjemkundskab er et praktisk fag, hvor kerneområderne er madlavning, måltider, kost, levnedsmidler, hygiejne og forbrug. Gennem undervisningen fremmes forståelse af egen og andres kultur samt betydningen af anvendelsen af ressourcer for miljø, sundhed og livskvalitet. Gennem det praktiske arbejde øves eleverne i samarbejde og medansvar.

Fælles Mål

IDRÆT

Idrætsundervisningen bygger på en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter med kobling mellem teori og praksis. Eleverne skal gennem det 9 årige obligatoriske forløb arbejde med grundliggende kropslige færdigheder, få personlige erfaringer og udvikle lyst til livslang motion. Etiske og æstetiske værdier samt musiske aspekter skal indgå i undervisningen som praktiseres gennem forskellige perspektiver såsom det legende, det konkurrenceprægede det udtryksmæssige og det eksperimenterende.

0.-3.kl foregår på de to afdelinger i Tisvilde og Vejby, mens 4.-6.kl. har brobyggende idræt sammen i Vejbyhallen.

Fælles Mål

MATEMATIK

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Stk.2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Stk.3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Fælles Mål

TYSK

Tysk er et tilbuds fag i folkeskolen. Tilbydes normalt med 3 ugentlige lektioner i 7., 4 i 8., 4 i 9. - og 4 i 10. kl. Kan afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve eller Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve og kan desuden vælges som prøveforberedende 3. fremmedsprog i 8. og 9. kl. - eller som ikke-prøveforberedende valgfag i 8.-10. kl. Formålet med undervisningen er bl.a., at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt - og at eleverne får indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrker deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Fælles Mål

  • at eleverne tilegner sig det "værktøj" (sproget), som er en forudsætning for, at man kan søge viden og oplevelser og kommunikere med omverdenen

Sløjd er et fag på 5. og 6. klassetrin på begge afd. Her lægges vægt på den kreative proces hvor eleven får lejlighed til dels at fremstille produkter ud fra en opgave (ske, kniv, kasse mm) men hvor de skal designe det selv, og dels får lejlighed til at fremstille et helt frit produkt ud fra egen ide. Brug af relevant værktøj til at opnå pæn finish vægtes.

Evaluering af kvalitet

Skolen tager del i den af kommunen iværksatte Selvevalueringsplan.
Hvert år vil vi således gennemgå Resultatkontrakten  mhp at justere og sætte fokus på punkter der trænger til en ekstra indsats.
Hvert punkt i kontrakten vil blive forsynet med opfølgnings pointer inkl. hvem der er ansvarlig og hvornår der sker noget.
I hvert andet skoleår vil endnu en resultatkontrakt blive udarbejdet mhp at opstille nye mål med tilhørende evaluering.
 
Mht kvaliteten af undervisningen, så deltager vi på lige fod med alle andre skoler i de Nationale tests fra Undervisningsministeriet.
Derudover har hvert fag et fagudvalg der løbende diskuterer hvorledes lærerne kan teste og afprøve elevernes kunnen i faget.
 
Især i dansk, læsning og matematik er der et udviklet system af tests.

Skolens indsatsområder

Skolen har indgået en resultatkontrakt med kommunen. Her beskrives skolens indsatsområder.
Den kan læses her:
 
En ny kontrakt vil blive udarbejdet hvert andet år.

Skolens dagligdag og faste aktiviteter

Fra august 2014 har vi følgende ringetider:
1. lektion 8:10 - 8:55
2. lektion 8: 55 - 9:40
  9:40-10:10 Pause
3.  lektion10:10 - 10:55
4.  lektion10:55 - 11:40
P1: spisepause 1 fra 11:40 til 12:10
P2: spisepause 2 fra 12:10 til 12:40
5.  lektion12:40 - 13:25
6.  lektion13:25 - 14:10
7.  lektion14:10 - 15:10
8.  lektion15:10 - 16:10
 
På Tisvildeafd. er der skolepatrulje om morgenen ved forgængerovergangen kl. 7:50 - 8:07
På Tisvilde afd. er der hver morgen morgensang kl. 8:10 i Foredragssalen.
På Vejby-afd. er der ligeledes morgensang i indskolingen hver dag og om mandagen i udskolingen i blokkene.
 
Svømmeundervisningen sker i Gribskov Svømmehal for 4.klasserne.
4. - 5. - og 6. kl. fra begge afd. har fælles idræt i Vejby.
Endelig tager 6.A fra Tisvilde over til Vejby for at have madkundskab og fransk/tysk.

Eventuelle særlige undervisningstilbud

 

Skolen har et program i indskolingen for børn med vanskeligheder mht læsning. En lærer arbejder med Reading Recovery især i 1. kl. for at få alle med fra start.

Derudover er der specialundervisningstimer tilrettelagt for andre børn med faglige vanskeligehder, inkl. sprogundervisning for de få elever med anden etnisk baggrund.

På det sociale område er der sat en forebyggende indsats i gang med AKT  pædagoger, for at kunne koordinere dette arbejde mellem skole og FO.

De 2 AKT personer sætter sammen rammerne for arbejdet på dette område.

Læsevejlederne sætter focus på og kordinerer læseindlæringen på alle trin og hjælper dansklærerne med de bedste strategier på området.

Specialundervisningskoordinatoren sørger for, at børn med problemer får den støtte, der skal til for at deres skolegang bliver så udbytterig som muligt. De fordeler de allokerede støttetimer derhen, hvor behovet er størst pt.

SU-koordinatorerne, AKT lærerne og Læsevejlederen of læringsvejlederen arbejder sammen med ledelsen i et kompetenceteam, der sørger for effektiv udnyttelse af ressourcerne i den tidlige indsats overfor børn med specielle behov.

Lektiepolitik

Lektier er hverken et "must" eller et tabu. n decideret lektiepolitik er ved at blive formuleret i efteråret 2014.
Det er en måde at sikre, at alle får øvet sig nok, på det der skal læres, f.eks. læsning kræver mange små doser øvelse. Det er også nødvendigt at forberede sig hjemme på en lektion, der tager udgangspunkt i en tekst.
Lærerne skal sørge for at den totale mængde lektier er rimelig.
Der er afsat timer på alle klassetrin til faglig fordybelse/lektier fra aug 2014 iht den nye læringsreform.

Skolens regler og normer for elevernes opførsel

Ordensregler for Sankt Helene Skole:
 

Vi viser respekt for hinanden og skolen. Her taler vi alle pænt til og om hinanden. Alle tager hensyn til hinanden og til skolens bygninger og inventar. (Ødelægges noget ved et uheld henvender man sig til pedel eller kontor. I særlige tilfælde kan der kræves erstatning).

Hvert team fastsætter ordninger for ophold inde og ude i frikvartererne samt oprydning. Eleverne i udskolingen kan forlade skolens område iht kontrakt med forældre og kontoret.

Al boldspil, skating/rulleskøjtning, voldsom leg og snekampe foregår på de anviste områder udenfor, og der udvises altid "Fair play".

I henhold til gældende lovgivning er rygning ikke tilladt på skolens område.

Der er særlige regelsæt udarbejdet vedr. brug af EDB, internet og mobiltelefoner samt mobning.

En folder om, hvordan vi gør på SHS, er udarbejdet med flere detailler og procedurer.

Vedtaget i skolebestyrelsen jan.2010